Pokeruniversitetets nyhedsbrev 13/3-08
Så blev der igen tid til at sende nyhedsbrev ud - tak fordi du læser med.
Et nyt år er blevet søsat og Pokeruniversitetet har store ambitioner for 2008. Som den eneste deciderede undervisningsside på dansk har vi et stort ansvar, for at give danske pokerspillere adgang til kvalitets undervisning. Næste skud på stammen er pokercamp, som er et todages forløb med intensiv pokerundervisning.
Med venlig hilsen,
Tune Seidelin
------------------------------------------------------------------------------------------------Tune Seidelins nyhedsbrev er gratis, har 330 abonnenter og er udgivet [DATE] af Pokeruniversitetet
Nyhedsbrevs arkivet finder du her
Du er meget velkommen til at benytte indholdet fra mit nyhedsbrev, husk blot at citere "Tune Seidelin - www.pokeruni.dk"
Få adgang til Tunes konkrete pokerviden i form af videoer her
Tilmelding til Camp foregår her
Pokershop.dk - Danmarks største kvalitets udvalg af pokerchips, spillekort og andet udstyr til poker samt andre kort- og casinospil
Kontakt information:Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
www.pokeruni.dk
------------------------------------------------------------------------------------------------
Pokercamp
I påsken afholder Pokeruniversitetet den tredje og sidste pokercamp på Munkebjerg kasino og hotel.
Den 20-21/3 går det løs med undervisning og foredrag af Zupp(raket og røverhistorier), Jungleras(tours), Bjarke Lassen(anti tilt) og undertegnede(cashgame og bankrollmanagement).
Tilmelding kan ske her eller ved at sende en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og sidste frist er søndag den 16/3.
Som sagt er det sidste pokercamp i denne omgang, så hvis du vil have chancen for at få undervisning af disse dygtige pokerspillere, er det sidste chance, da jeg begynder at studere igen til efteråret og dermed ikke har tid til at afholde pokercamps.
Yderligere information og program finder du her
Tilfredshedsgaranti
Som noget nyt har vi indført en 100%-tilfredhed-eller-pengene-tilbage garanti, som alle nye medlemmer er omfattet af:
Hvis ikke du tjener abonnementet hjem ved pokerbordene, på grund af ny viden eller inspiration fra vores videoer, eller hvis du ikke er tilfreds med vores produkt kan du inden for 30 dage få pengene tilbage – uden spørgsmål.
Download problemer: Ny server + torrent
Omkring 5 % af vores brugere har givet udtryk for at de har problemer med at downloade vores videoer. Derfor er vi ved at kigge på en ny serverløsning, da dette på ingen måde er acceptabelt.
Indtil vi får den nye løsning på plads, og den slags tager desværre en del tid, har vi lavet mulighed for at downloade vores videoer via torrent. For nærmere info se FAQ
Bankoverførsel for medlemmer som ikke har dankort
Hidtil har det kun været muligt at blive medlem, hvis man havde dankort, men nu har vi indført mulighed for at betale sit medlemskab via bankoverførsel. Kontakt os på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. for nærmere information
Ny samarbejdspartner - Pokernet
Vi har indgået et samarbejde med www.pokernet.dk og det betyder at der fremover vil være mulighed for at diskutere videoerne og stille spørgsmål til Pokeruniversitetet i deres forum, hvor vi har fået vores egen kategori.
Artikel – Aggression den afgørende faktor i no-limit hold’em
Når man skal karakterisere en pokerspiller, ser man på hvor mange hænder de spiller og hvordan de spiller dem. Eller med andre ord om de er tight eller loose og om de er passive eller aggressive.
Tight/loose
Ekstremmen er i begge tilfælde dyr i længden. Folder man alle sine hænder taber man langsomt, fordi man bliver nødt til at betale blinds. Spiller man derimod alle hænder kan man sagtens vinde en gang i mellem, men til gengæld vil man også tabe stort når det går galt. Og galt vil det gå de fleste gange, da man kommer i matematisk ufordelagtige situationer gang på gang.
Når man hverken skal spille alle sine hænder eller ingen af dem, er det klart at man bør ligge et sted mellem de to ekstremer. Der er dog ikke et punkt på den linie som er optimal, da der både er fordele og ulemper ved begge strategier. Det optimale antal hænder ligger nærmere mellem to punkter på linien – mit bud er at det optimale antal hænder, når man spiller 6-handed, er 15 - 30 %.
Jeg synes man skal vælge stil afhængigt af hvad der falder en mest naturligt, men tight spil er ofte at foretrække for begyndere, da det sætter en selv i færre svære situationer og giver mindre udsving. De svære spots en loose spiller kommer i hele tiden, kan øge indtjeningen en smule, hvis man er god til at tage de rigtige beslutninger, men hvis man blot laver et par enkelte fejl, kan det til gengæld koste dyrt. De store udsving er også nemmere at håndtere for den erfarne spiller. Til gengæld vil en topskrap spiller have en marginalt højere forventet timeløn, ved at spille loose.
Aggressiv/passiv
Med aggressiviteten er det anderledes sort/hvidt, hvis man vil have succes i poker. Der er kun få fordele og mange ulemper ved at være passiv og modsat forholder det sig med at være aggressiv.
En af de største forskelle på at være aggressiv og passiv er at den passive skal have den bedste hånd for at vinde, mens den aggressive både kan vinde med den bedste hånd og når modstanderen folder. Han har med andre ord to måder at vinde på.
I hold’em rammer man kun floppet ca. hver tredje gang og alle de gange to modstandere begge misser floppet, vil den aggressive samle puljen op. Det betyder at aggressive spillere vinder en masse ekstra små puljer.
Det er en selvfølgelig en kæmpe fordel at vinde gratis puljer, men det er ikke det eneste. Den aggressive spiller vil blive out-drawed mindre, da han tvinger sine modstandere som ikke har ramt til at folde, mens den passive giver gratis muligheder for at ramme de mest usandsynlige ting og det siger sig selv at der er stor forskel på at vinde og tabe den slags puljer i det lange løb.
Man har normalt mulighed for at købe sig ind med 100 big blinds og i så fald kræver det ca. 4 potsized bets at komme all-in (4 + 8 + 24 + 72 = 108). Hvis man raiser før floppet og better på floppet hver gang man deltager i en pulje, får modstanderen ingen information om styrken af din hånd før det tredje bet, som enten er et raise på floppet eller et bet på turn. En passiv spiller, afgiver til gengæld en masse information, hvis han pludselig begynder at bette.
Når man konstant better vil man bygge større puljer med sine gode hænder og det bliver nemmere at komme all-in, da modstander ikke får så meget information at tage gode beslutninger ud fra.
Med andre ord tvinger man sin modstander til at tage svære beslutninger, når de store bets kommer i spil og dermed får han også chancen for at lave store fejl, som er en stor fordel for dig.
Når alt det er sagt, er det selvfølgelig også muligt at være for aggressiv, men hvis man lærer at holde igen på de rigtige tidspunkter er det bedste våben din modstander kan bruge mod dig at forlade bordet.
En sidste ting jeg vil nævne i forhold til aggressivitet generelt er at det faktisk strider mod almindelige menneskelige tendenser at spille super aggressivt, det er langt mere komfortabelt at prøve sig forsigtigt frem og se det hele lidt an. Jeg plejer at sammenligne det at lære at spille poker med at lære at stå på ski. Den naturlige reaktion er at læne sig tilbage på skiene. Det giver dog bagvægt og resulterer i at det næsten er umuligt at dreje. Man lærer det først rigtigt når man tør læne sig frem og tage initiativet, så er det til gengæld også nemt og sjovt – det samme gælder i poker.
Jeg tror budskabet er ved at være klart for selv den mest tungnemme nu, derfor er det på tide at komme med nogle konkrete råd, til hvordan aggressionen gøres til en naturlig del af din spillestil.
Aggression i praksis preflop
Første mulighed man får for at spille aggressivt er før floppet, når man beslutter sig for at spille sine kort. Vend dig til aldrig at limpe first ind – at limpe first ind er en forsømt mulighed, som vil resultere i svære beslutninger efter floppet og at du giver modstanderen mulighed for at udnytte alle fordelene ved at være aggressiv mod dig.
Når en anden har åbnet puljen skal man først og fremmest folde flere hænder og så er det en god idé at reraise oftere end man caller. Enten når man har position på raiseren eller når ens blind bliver angrebet.
Fordelen ved at raise før floppet er at man allerede fra håndens start tager initiativet og dermed får alle fordelene ved den aggressive stil. Derudover får man også bygget en pulje med sine gode hænder og det bliver væsentligt nemmere at komme all-in allerede før floppet med de allerbedste hænder. Sidst men ikke mindst sætter du allerede før floppet dine modstandere under et gevaldigt pres og forbereder muligheder for fejltagelser senere i hånden, ved konstant at raise og reraise.
Aggression i praksis efter floppet
Når man er kommet til floppet, vil man i de fleste tilfælde være aggressor og den med initiativet i hånden, hvis man følger ovenstående råd.
I no-limit hold’em rammer man som sagt i gennemsnit et ud af tre flops og det samme gør sig gældende for dine modstandere. Derfor er det en god idé at følge op på sit pre-flop raise med et continuation bet uanset om du har ramt eller ej, da det er profitabelt i sig selv. De eneste tilfælde jeg ikke continuation better er når jeg har tre eller flere modstandere med mig til floppet eller når floppet er så koordineret at det rammer de fleste af modstanderens mulige hænder (f.eks. Qh Jh Ts). Med andre ord dropper jeg kun kontinuation bettet når det ikke er et profitabelt bluff.
En sidste ting jeg vil komme ind på i denne artikel er hvordan man spiller sine draws. Som udgangspunkt kan man calle på et draw, hvis der er større chance for at ramme end prisen i forhold til puljen. Men hvis man i stedet for at calle, better eller raiser er det en kombination af chancen for at modstanderen folder og chancen for at ramme, som skal være større end prisen i forhold til puljen. Det vil sige at man ved at spille et draw aggressivt, kan ændre det fra en minus ev situation til en som er +ev.
Jeg tog beslutningen for længe siden og har haft poker som hovedindtægt de sidste fem år – vil du være passiv eller aggressiv næste gang du spiller poker?
|

